Jeg hentede dværgpapegøjen Kvik, ved en opdrætter i Fraugde d. 4. juni 2016. Jeg havde set Kvik ca. en måned forinden under et andet besøg ved opdrætteren og faldt allerede der for ham. Jeg synes simpelthen at hans farver er så smukke (den kaldes i øvrigt for Dilute Grøn). Jeg måtte dog væbne mig med en god portion tålmodighed, da Kvik endnu ikke var salgsklar under det første besøg. :-) Kvik var ikke tam da jeg købte ham, men med en god portion tålmodighed og med hjælp fra Guffe, kommer han hele tiden et lille skridt tættere på at være tam. :-) Det er i øvrigt ikke tilfældigt at jeg omtaler Kvik som værende af hankøn, han er nemlig kønstestet. Billederne af Kvik bliver lagt ind i kronologisk rækkefølge efterhånden som jeg tager dem, således at man kan følge hans udvikling.