Halloween i Tivoli d. 19. oktober 2017.
Da jeg i et stykke tid havde haft et ønske om at se Tivoli til Halloween pga. udsmykningen tog jeg af sted i år. Det er fantastisk smukt og jeg var absolut ikke skuffet. Og bedst som jeg stod og fotograferede, lød der over højtalerne, at Illuminationer i Tivoli startede, jeg anede intet om det, men kunne så vende mig en halv omgang og se det mest fantastiske vand og lysshow. Det var SÅ smukt, at mine billeder og den video jeg også filmede (ja, jeg var nødt til at se det alle tre gange det var der den aften), på ingen måde kan gengive det korrekt. Er man i Tivoli imens det er der, så bør man virkelig ikke snyde sig selv for den oplevelse. :-)